Autoværksted

Helios dækker hele forretningen på autoværkstedet

Hos Jon Magnusson A/S Bosch Car Service i Rødovre er et velfungerende it-system det, der holder sammen på de vigtigste data i værkstedet: Kunder, reparationer, fakturaer, lånebiler og lager.

”Med Helios kan jeg overskue mange ting på en gang,” fortæller Marianne Magnusson, der styrer kontor og bogholderi.

Brugervenlighed og overblik

En del it-systemer afskrækker brugerne, fordi de er svære at bruge. Sådan har Marianne Magnusson det ikke med Helios.

”Jeg er ikke særligt kyndig i forhold til it. Men i Helios føler jeg mig hjemme, fordi det er så brugervenligt. Samtidig er det let for mig at overskue de mange informationer, der følger med de biler, der kommer igennem vores autoværksted.”

Hjælpen er kun et opkald væk

Er der brug for hjælp, så er Helios’ hotline kun et opkald væk.

”Det hænder selvfølgelig, at jeg har brug for hjælp. Sådan er det, når man sidder alene med tingene. Da kan man godt stirre sig blind på tingene. Så ringer jeg bare til Helios og så hjælper de mig igennem. Der er aldrig noget, når jeg ringer til dem.”

Let at finde bødernes rette ejermand eller kvinde

Marianne Magnusson er særligt glad for planlægningskalenderen.

”Den er guld værd i forhold til at styre og have overblikket over vores lånebiler.”

”De fleste, der har lånebiler i deres virksomhed, kender situationen, hvor der lige pludselig dukker en parkeringsbøde eller en fartbøde op med posten. Bøderne kommer som regel først efter et stykke tid, nogle gange helt op til et par måneder efter den er udskrevet. Eller det kan være en rykker på en bøde, der ikke er blevet betalt. Så er det let og ligetil at gå ind i HELIOS og finde ud af, hvilken kunde, der havde lånebilen lige præcis den dag.”

Værkstedet sparer penge med Helios

Udgifterne til Jon Magnussons it-løsning er blevet mindre med årene. En årrække var værkstedet autoriseret Nissan-værksted og brugte dengang hundredetusindvis af kroner på it. Sådan er det ikke i dag, hvor virksomheden har valgt at ordne sine forretninger i Helios.

”Vi betaler et beløb en gang i kvartalet, og det er langt lavere end det, vi kender fra før,” fortæller Marianne Magnusson, der samtidig konstaterer, at opstarten med Helios kostede en fjerdedel af hvad de betalte hos de tidligere partnere.

Slipper for bekymringer

”Vi har valgt at lade Helios køre det hele for os på deres server. Det koster selvfølgelig nogen penge, men det sparer det mig for en masse arbejde og bekymringer. Opdateringerne kører automatisk, og der er backup af det hele. På den måde behøver jeg ikke bekymre mig om noget som helst andet end at skrive de rigtige ting ind i systemet.”

I familiens fodspor

Jon Magnusson er anden generation i firmaet, der blev startet af hans far i midten af 1960’erne. Tredje generation er allerede på banen: Sønnen Lars er i dag med til at drive værkstedet sammen med sin far. Mor Marianne Magnusson tager sig af kontoret med alt, hvad der hører sig til af bogholderi, fakturering, pasning af telefoner osv.