Autoforhandler Bilsalg autoværksted autolakering

Autoforhandler

HELIOS er skræddersyet til autobranchen

To tredjedele af de ansatte i Jønssons Auto A/S i Hillerød bruger HELIOS.

”Der er ingen af de andre it-systemer i autobranchen, der kommer bare i nærheden af Helios. Det kan alt, hvad vi har brug for. Og mangler der noget, så laver de det til os,” siger Sheila Jønsson fra Jønssons Auto A/S.

”Helios har specialiseret sig og er skræddersyet til autobranchen. Det former sig efter vores butik helt ned i detaljen og de enkelte arbejdsgange. Det gør de andre it-systemer ikke.”

Let at gå til for nye medarbejdere

Et er at udvikle et it-system, der fungerer og udmærker sig rent teknisk. Noget helt andet er at få gjort det let og brugbart for dem, der skal bruge det. Den udfordring løses bedre af nogle it-firmaer end af andre.

”Vi har valgt Helios, fordi det er utroligt brugervenligt. Når vi får nye medarbejdere, så går der ikke lang tid før de er kørende i Helios,” forklarer Sheila Jønsson og føler bilfirmaet er rigtig godt dækket ind med Helios.

”Helios har alle de funktioner, vi har brug for som autoriseret autoforhandler. Og så er det superlet at arbejde i. Har man lyst til at flytte varenumre og varelinjer, så er det ingen sag at gøre det.”

”Tingene er lavet for at gøre det nemmere for os at arbejde med.”

Historikken er firmaets rygrad

En af finesserne i Helios er den historik, der er indbygget i it-systemet. En historik, der med få klik åbenbarer sig på skærmen og gør det muligt at få en kundes eller en bils samlede levnedsforløb.

”Historikken i Helios er guld værd. Jeg vil næsten sige den er vores rygrad,” siger Sheila Jønsson.

”Den gør, at vi altid kan tjekke, hvad og hvornår en bil har fået lavet noget. Den er et godt redskab for både mekanikerne og os i administrationen. Hvis vi lige pludselig står med en bil, der gør noget, den ikke skal, så bruger vi historikken. Den giver os et samlet billede over sagen.”

Fra lade til autohus

Når man står foran Jønssons Auto A/S i dag er der langt fra den lade, det hele startede i for år tilbage. Dengang indehaver Jacob Jønsson - der er udlært smed - reparerede biler i en gammel lade på en landejendom i udkanten af byen.

I dag er firmaet autoriseret Hyundai og Honda-forhandler. Jønssons Auto har 18 ansatte og et stort indbydende autohus på Krakasvej i Hillerød.